El primer que ens crida l'atenció és que la cuinera que ve amb nosaltres porta una nena petita. Al cap de poc ens adonem que la nena esta malalta i per aixo la porta amb ella. Quan comencem a conduir ens adonem que la cuinera li va indicant el cami al conductor... ostres, pero estem amb la Julia i la Martina i ja ens ho passem be.
Passem primer pel "Sillar", la formacio rocosa característica de Tupiza, despres ens parem en un camp on es poden veure llames. Durant el primer dia, tambe veiem vicuñas, astrussos. Després de dinar se'ns punxa una roda. Bueno la cambiem i continuem cap a la Laguna Amarilla on veiem els primers flamencs i la laguna celeste. Decidim avansar una mica mes fins el següent poble perque hem arribat d'hora. Quina mala decisió!!! Mitja hora abans d'arribar se'ns punxa la roda nova. I no portem més rodes de recanvi. El vespre i el paisatge ha sigut preciós, tots flipem, pero ara es fa de nit i ni el conductor ni la cuinera es posen d'acord amb que s'ha de fer. Proposem que sortim del cotxe a buscar senyal i a avisar algú, pero la cuinera s'hi nega rotundament. Diu que estem a la frontera amb Chile i que a la nit hi ha molt de trafic de drogues i armes i que li fa por sortir sola. Ens fan sentir una mica de por o sigui que decidim passar la nit al cotxe i buscar senyal al mati. Passem molta fred, gairebe no dormim, i a sobre la nena de la cuinera vomita al cotxe... quina pudor!
L'endema ens venen a buscar de seguida, arreglen la roda i continuem el cami amb la sensacio d'haver viscut una aventura, cosa que ens uneix a tots molt mes. El conductor ens comensa a parlar, fem bromes, sort que tots ens ho hem pres be, que si no seria un viatge horroros.
Anem a les aigues termals, que ens relaxen d'allo mes. De cami a la Laguna blanca i verde s'ens punxa la mateixa roda! Tornem a les termes a buscar ajuda, ja que nomes som a 5 minuts i arreglen la roda altre cop.
Haviem comprat el tur alternatiu, que passa per llocs diferents del tur classic, pero el conductor ens demana si podem seguir la ruta classica per anar al costat dels altres jeeps. Al final, tenim el millor dels dos, el classic pero amb petites desviacions per veure La Laguna Negra. La resta del viatge continua sense problemes. Al final hi hem sortit guanyant. Només cal que mireu les fotos. Malgrat tot nosaltres vam estar 4 dies encantats amb el paisatge.
Fra Tupiza gik turen ud til Salar de Uyuni og til uventet eventyr. Salar de Uyuni er et stort oerken omraade i det syd oestlige Bolivia. Landskabet bestaar af bjerge, store sletter og daarlige veje. Jeepen som samlede os op i Tupiza, saa lidt gammel ud, men vi regnede med at den nok skulle holde turen ud. Det viste sig ikke helt at holde stik. Vi havede koert ca fem timer, da vi punkterede foerste gang. Vi tog det med ro da vi havde et extra hjul paa taget, saa vi var paa farten igen en halv time senere.
Vi var fire turister i bilen, plus chauffoer og en kok som ogsaa var navigatoer. Vores kok havede dog sit et aarige barnebarn med som var sygt, saa hun kunne ikke overskue saa meget andet end at tage sig af barnet. Resultatet af det var at vi koerte forkert og da hun opdagede det, viste hun ikke hvor vi var og det var ved at blive moerkt. Vi punkterede selvfoelgelig igen og maatte opgive at finde hen til naermeste by da vi ikke vidste hvor vi var. Chauffoeren vidste ikke hvad han skulle goere, for vi havede ikke nogen reservedele og kokken satte sig til at graede fordi hun var bange, saa vi turiste maatte holde humoeret og modet oppe. Som en bonus, braekkede barnet sig i bilen, saa bilen lugtede af baby gylp hele natten. Ved en ca to tiden, opgav jeg at proeve at sove i bilen og lagde mig udenfor med min sovepose. Efter en halv time maatte jeg dog opgive da jeg ikke laengere kunne maerke mine foedder, fordi der var saa koldt. Vi kom dog igennem natten og blev reddet om morgenen af et af de andre rejse selvskaber.
Dag to i Salar de uyuni var dog en del bedre. Vi punkterede igen, men denne gang var det ved nogle termiske kilder, saa vi kunne tage et meget langt varmt bad, mens bilen blev fikset. Efter de termiske kilder saa vi en lang raekke smukke laguner, et veald af flamingoer og et omraade med gejser. Om aften kom vi til lille hostel midt ude i bjergene og var glade for at endelig kunne sove i en rigtig seng
Dag tre. Jeg stod op ved en fem tiden en time foer de andre og gik ud for at male lidt. Maatte opgive da min aquarelfarver froes til is. Det bliver dog hurtigt varmt i oerkene, saa vi kunne smide vinter toejet. Vi spiste frokost ved den sorte lagune, som navnet siger er sort, eller naesten. Under frokosten trak det op til et gevaldigt torden vejr og blev dessvaerre ved resten af turen. Vi ankom om aften til det sidste hostel som vi skulle overnatte i. Hele hostelet var bygget af salt og jeg skulle selvfoelgelig teste det ved at slikke paa vaegen og den var god nok.
Sidste dag i Salar de Uyuni. Vi stod op ved en fem tiden, pakkede og koerte mod salt sletten som var hoejde punktet paa turen. Det var desvaerre meget overskyet, saa vi kunne ikke se solopgang over oerkenen. Vi fik dog taget en masse billeder og landskabet var, trods de tunge skyer, meget meget smukt. Sidst paa turen, foer vi ankom til Uyuni by, saa vi en tog kirkegaard med en masse gamle damp lokomotiver.
Fra Uyuni tog vi en natbus til La Paz. Det var ogsaa en tur med masse af ufrivillig eventyr.
