Anem a conèixer els voltants del poble, les cascades i un dels apus de Coroico. Un apu és un déu-muntanya, els pics alts de les muntanyes se´ls considera sagrats en la cultura Inca, i s'hi fan diferents rituals i cerimònies. Nosaltres només vam anar-hi a veue la posta de sol... bé només... quina posta de Sol!
Durant aquests dies només ens relaxem, mengem pastissos, hehe, però també bon menjar vegetarià perquè l'Inti és un cuiner de primera, i ajudem a l'hostal, bàsicament amb el menjar i la preparació de la festa de cap d'any. El cunyat de l'Inti punxa música, decorem tota la zona comuna, i fem un bufet amb menjar super deliciós. A les 12:00 la mare de l'Inti que també està per allà, ens dóna uns bitllets falsos de joguina. Ens diu que a les dotze els hem de comptar. El fet de començar l'any comptant diners fa que durant tot l'any no en paris de comptar. A veure si és veritat!!!
Tenim pensat passar dos dies tranquil·lament allà, però l'Andreas es torna a posar malalt de l'estòmac i decidim quedar-nos un dia més.
Ens allotgem a l'hostal Chawi, l'hostal de l'Inti, un amic d'en Miguel. Allà també hi ha unes voluntàries molt simpàtiques la Natasha i la Jenni, i entre tots tampoc tenim ganes de marxar, o sigui que ens quedem fins a cap d'any.
Efter vores tur i junglen, fjerede vi jul i La Paz sammen med Fransisco og hans familie. Det var hyggeligt at blive inviteret til en traditionel Boliviansk jul (Selv om vi var lige ved ikke at kunne komme afsted, da hovede- porten til der hvor vi boede var blevet låst med en nøgle vi ikke havde, så vi blev nød til at kravle over porten med en stige) Dagen efter, den 25, tog vi en mini bus til en lille by lidt nord for La Paz som hedder Coroico. Turen der til gik indtil for et par år siden, via El carmina del morte, eller døds vejen på dansk (Vejen har fået sit navn efter at der indtil den blev lukket for bil trafik, skete et uheld ca hver uge, med en bil, bus eller lastbil der faldt ned fra bjerget) Turen går nu via en nyere vej med asfalt, men udsigten er den samme og den er helt fantastisk. La Paz ligger i ca 4000 meters højde og Coroico ligger i ca 1500, så hele turen er ned ad bakke, startende fra kolde nøgne bjerge til frodig jungle. Vi havde nogle helt fantastiske dage i Coroico, paa naer den dag da jeg roeg paa hospitalet. Jeg havede vidst nok spist noget paa det lokae markede som min mave ikke kunne taale. Efter fire timer med saltvands drop, var jeg dog oven paa igen og kunne tage hjem til hostelet og slappe af.
Vi var saa hedige at kende en som havde et hoste i Coroico, en ven af en ven i La Paz og vi havde noge rigtig gode dage der. Den oprindelig plan var at blive der i et par dage, men vi endte med at blive der naesten en uge og fejere nytaar der. Vi hjap til med at pynte op og lave mad til nytaars festen, saa det var en rigtig god fest vi havde med de mennesker der boede paa stedet. Dagen efter nytaar sagde vi farvel og tog tilbage til La Paz og skyndte os videre...
Udsigten fra vores hostel
Un petit accident
Mig der ser hvordan det lokale hospital ser ud indefra
Ajudant a la cuina :)
Faelles madlavning
Preparant la festa de cap d'any :)
og forberedelser til den store nytaars fest
No comments:
Post a Comment