Titicaca, Copacabana, Isla del Sol

Titticaca søen, Sol øen og Copacabana

Efter nytår i Coroico var vores tidsplan blevet lidt stram pga de mange extra dage vi var der, så vi skyndte os til La Paz, sagde farvel til de mange søde mennesker vi havde lært at kende der og tog til Copacabana. Byen ligger på det østlige bred af Tittikakka søen, som er delt mellem Bolivia og Peru. Byen i sig selv er ikke noget at råbe hurra for, da den mest består af billige restauranter og hostels og er totalt oversvømmet af backpakker. Vi var der en dag og så den lokale domkirke, som dog viste sig at være et besøg værd og det lokale markede som havede en god snack afdeling (dybstegte dej ringe med kaffe som folk kom om eftermiddagden for at få) Det andet vi nåede at gøre i byen, før vi tog en båd til sol øen; Isla del sol, var at gå en tur op til en lokal helligdom med en god udsigt over byen. Det vidste sig at være et meget interresant sted hvor katolsk kristendom blev smeltet ubesværet sammen med gammel Inka religion. Ved adskillige små boder kunne man købe miniature hus, biler, peng osv og så kunne man få en shaman til at lave et ritual over det. Ritualet bestod i at bade det i øl, fyrværkeri, lange besværgelser og røgelse. Jeg tror enten at shamanerne tog for sig af de hellige væsker ellers var de bare en smugle distræte, da det var lidt farligt at gå fobi dem, da der røg fyrværkeri til højre og venstre. Vi kom dog tilbage til byen uden at blive skudt ned og fandt vores båd. Turen til Isla del sol tog ca en time og gav et smukt udsyn over søen. Tittikakka søen er den højstbeliggende farbare sø (ca 3000 meter) Søen er så stor at fra Cobacabana lignede den mest af alt et hav, hvor den modsatte kyst er for langt væk til at se( for mig minder Tittikakka søen mest om middelhavet, da den pga højden har et varm/tempereret klima) Fra Isla del Sol kunne man dog se det meste af søen  fra et højtbeliggende udsigtspunkt. Vi ankom til syd enden af øen og fandt et hostel med en rigtig god udsigt nær toppen af øen. Vi gik os en lille tur op til et udsigtpunkt efterfulgt af en tur på en god restaurant som lavede hjemmelavet økologisk-vegetarisk pizza og så solnedgang over søen. Dagen efter gik vi en lang god tur op til nordenden af øen og tog en båd tilbage til Copacabana derfra. Fra Copacabana tog vi en bus til Peru og videre til Ayrrequipa. 

Bueno de l'ambient relaxat i extramadament agradable de Coroico, de nou a la Paz a buscar les coses per despedir-nos, trencar el cordill ombilical, com diu en Paqui, jeje i continuar el nostre viatge, que ja és hora que marxem de Bolívia, que ens ha enganxat completament.

Anem direcció la frontera però fem última parada boliviana al llac Titicaca, a Copacabana.

Quan arribem ens alegrem moltíssim de veure el mar! bé, un llac enorme en aquest cas, però ja en teníem ganes. I el primer que faig és menjar-me una triuta. Mmmm el peix també l'he trobat a faltar. El poble sembla ben bonic, però hi ha una quantitat de gent que es fa fins i tot agoviant. Sort que tenim poc temps i l'endemà ja anem a la isla del sol.

En arribar ens adonem que podem fer moltes coses: podem visitar un recinte astrològic Inca, el Calvario, la catedral que és ben especial...

Bé, anem al mercat i ens sorpren el menjador. Aqui la gent no menja els àpats normals sinó molt millor, fan rosquillas amb mel boníssimes.

Pugem al calvario l'endemà, abans d'agafar un barco cap a la Isla del Sol. Està ple de gent que puja, és una destinació religiosa de peregrinatge molt important. Allà sentim com petards, i és que abans d'arribar al cim, en una esplanada estan fent rituals. Quan arribem a dalt tot cobra sentit. Allà dalt venen cotxes, camions, cases, maletes de viatge i fins i tot diners. Tot de joguina. La gent compra la representació del que volen pel seu futur i ho porten a baix al "mestre de cerimònies". Allà es fa un ritual de sincretisme, és a dir, barregen dues creencies. Fan servir incens i el nom de Déu, però també ruixen la joguina amb cervesa, en veuen, i fan esclatar petards. La última part no la sabria explicar del tot. Sembla que el líquid, que es masculí en la cultura "taiwainticsuyo", molts cops es tira al terra, que és femení (la Pachamama) per completar la dualitat i demanar fruits. Podria anar per aquí però i els petards? En fi, la gent acaba aplaudint després de l'explosió.

Després d'un dinar a l'aire lliure, al costat del llac en un lloc idil.lic només destorbats per la nostra confusió davant els rituals que no paren, agafem un barco a la Isla del Sol.

Baixem al sud de l'illa on una escalinata de somni ens dóna la benvinguda. Passarem un dia de relax a la illa. Gaudint de la posta de sol, la natura, el llac -que és el llac navegable més alt i profund del món-, la tranquil.litat, escapant del caos de Copacabana per despedir-nos de Bolívia de la millor manera possible :)

 Vores bus paa vej over til Copacabana
El nostre bus transportat a l'altre banda per anar a Copacabana

 Vi satte tre lys ved helligdommen

I nosaltres també vam posar espelmes a Calvario.

 De mange miniature obejkter man kunne koebe for at forbedre ens muligheder foer stoerre held
Les joguines que la gent compra segons els seus desitjos pel futur

 og praestens indvidelse af en lastbil
El mestre de cerimònies enmig d'un ritual

 Udsigten fra toppen af Isla del Sol
Vista des del cim de la Illa del Sol

Porten som indikere graensen mellem Bolivia og Peru
La frontera entre Bolivia i Perú