Wednesday, 12 February 2014

Baños

Vi ankom til Baños ved en to tiden om morgenen og gik direkte i seng. Da vi stod op og gik ud for at få os en kop kaffe, så vi i den lokale avis, at den vulkan som ligger lige ved siden af byen, var gået i udbrud samtidig med vores ankomst. Det var meget mærkeligt at vi ikke havde hørt noget på vej fra bus stationen til vores hostel, men vi måtte åbenbart have været trætte. Vi fik lavet os en hurtig madpakke og skyndte os op til et udsigtspunkt for at se om vi kunne  se noget. Det var desværre lidt overskyet, men vi kunne hele tiden høre den.  
Dagen efter tog vi en tur ud for klatre i vandfald. Vi havde fundet et selskab som arrangerede ture ud til fire vandfald i nærheden. Det først vandfald var kun to tre meter, det næste fem seks meter, det næste omkring ti og det sidste vandfald var ca 35 meter højt. De første tre klatrede vi selv ned ad med reb, men det sidste styrede guiden, så vi skulle bare klatre ud over kanten og så gav han os en hurtig flyvetur ned. Om aftenen tog vi op til et udsigtspunkt tætter på vulkanen og denne gang var vi heldige. Vi kunne se kæmpe eksplosioner og lava flyde ned ad siderne. Det var en stor oplevelse at sidde der og se naturens kræfter (vi var på god afstand, med en dal i mellem os og vulkanen) 
Dagen efter lejede vi cykler og tog en god lang tur ud af byen for at se forskellige vandfald. Vi kom til et sted hvor der var et naturligt spa i nogle store udhulet sten og tog os et hurtigt bad. Vi tog op igen om aftenen for at se vulkanen, men den var helt stille. Vi havde åbenbart været ekstremt heldig at nå at se den i udbrud. 
Næste dag tog vi ud og klatrede ved en flod nær byen. Fra stedet hvor vi klatrede så vi en masse personer komme forbi på en svævebane, så da vi var færdige med at klatre, tog vi en tur på svævebanen. Den tur var 800 meter lang og gik fra toppen af kløften og ned hen over vandet og ind i en hule. Der fra skulle vi klatre 50 lodret op ad en klippevæg på nogle små metal trin for at komme til den anden svævebane. Der fra var det en hurtig, men lidt skræmmende tur tilbage til start punktet. Efter alle vores anstrengelser tog vi en tur i nogle naturlige termiske kilder og slappede af ind til vi skulle med bussen til Guayaquil og til Galapagos.

Arribem a Baños cansats al voltant de les 2 de la matinada del diumenge 2 de febrer. Anem directament a un hostal per dormir.
L'endemà al matí anem a una cafeteria per esmorzar i fullegem un diari. Quina sorpresa en veure que en el moment que arribàvem a Baños el volcà Tungurahua estava erupcionant de manera espectacular.
A mesura que va passant el dia, i parlant amb diversa gent ens diuen, els que ho van veure que va ser preciós. Quina ràbia! A partir d'aquest moment, i com que les erupcions duren uns dies, ens proposem veure el volcà erupcionant de nit.
Per començar fem una excursioneta fins a un mirador, "las Antenas", des d'on podem veure el volcà. És clar que a ple dia i ennuvolat no es veu gairebé res. 
En fi, a Baños hi ha molt per fer, moltes coses emocionants. L'endemà després d'una bona amanida de fruites al mercat, anem a fer "canyoning", és a dir, rapel en cascades i amb sorpresa final: un salt al buit en una cascada de 35 metres. 
A la tarda recuperem el nostre objectiu i pugem a un altre mirador, "la casa del árbol". A mesura que es fa fosc i que els núvols escampen, veiem explosions, pedres en flames sortint amb força com d'un surtidor, i rius de lava d'un vermell intens. Tot acompanyat d'aquest soroll, com de tro, ja familiar, que prové de les entranyes de la Terra.
Estem molt satisfets.
L'endemà ahafem unes bicicletes amb en Max, un noi canadenc, per anar de ruta a veure cascades. Pel camí veiem "canopy". Tirolines gegants. A mi m'entren moltes ganes de provar-ho. Però ningú s'anima.
L'endemà, després d'escalar, passar per un pont tibetà a molts metres d'alçada i pujar una via ferrata també de vertígen i totalment vertical,es presenta de nou la opirtunitat de fer canopy, aquest cop, uns 800 m de llarg, passant per un congost i aterrissant en una cova. Preciós i molt emocionant.
Després de tanta acció, aigües termals i esperar un bus que ens porti a L'aeroport de Guayaquil. Propera parada: un paradís, Galápagos.

Bosc de pins de cami al mirador. La mateixa olor que a la costa brava :)
På vej op til udsigtspunktet. Det mindede rigtig meget om Costa Brava

Vista de Baños des del mirador.
Udsigten over byen Baños 

 Fent rapel a les cascades.
Os på vej ned ad et vandfald




 I la sorpresa final. Un salt de 35 m.
Og den store finale. Frit fald fra 35 meter



 La casa del arbol es un mirador des d'on es veu el Tungurahua.
Et andet og tætter udsigtspunkt til vulkanen

 El Tungurahua en erupcio.
Tungurahua i udbrud







 En bicicleta pel tur de les cascades.
Os på cykeltur, ud for at se vandfald






Cervesa amb en Max
En kold øl med Max

 I d'escalada a San Martin, Baños.
Ude for at klatre ved floden




















 Despres, pont tibeta per les altures.
Gangbroen fra den ene zipline til den anden


 I la via ferrata totalment vertical.
30 meter op ad en lodret klippe





Yuhuu, Canopy!!
Enara bliver sendt afsted



No comments:

Post a Comment