Després de passar pel museu i decidir que hem de conèixer els Shuar, anem a Macas, un pible força lleig i amb gens o molt pocs turistes. Ens costa força però finalment trobem el que buscàvem.
Un cotxe ens porta fins a la comunitat Shuar de Buenavista. Allà comencem a caminar amb en Chaarip -que significa tro, últim llamp i més fort-, fins a les cabanyes Awakchatay.
Anem a fer un tomb per la sekva i ens aclapara la mateixa sensació d'emoció i estat d'alerta que a Rurrenabaque. Tornem a veure el Matapalos, el cautxú, el Sangre de drago, etc. Fins i tot falgueres gegants i algunes plantes noves.
En Chaarip ens explica moltes històries de l'auco (dona ocell), de l'Iwian, el "diable" o antropòfag i com els grills i els monos el vencen per ajudar els Shuar, i a la nit, altres històries de Tuwa, un altre antropòfag que vagava per la selva fins fa uns 15-20 anys, que les màquines es van acostar a aquest costat de la Selva equatoriana. Tot plegat una mica esgarrifós en la nit selvàtica, fosca com la gola d'un llop i amb quantitat de sorolls estranys. Sort que ens toca unes melodies molt boniques amb la Quena abans d'anar a dormir.
L'endemà despertem i anem a trobar en Chaarip a la cuina. Va a buscar 3 fulles de rabac del jardí, les escalfa al foc perquè suin i, plegant-les per expromir-les en treu un líquid marronós que seguidament esnifa amb molt de compte. Si ho esnifés amb força, li entraria més avall, per la gola i llavors podria tenir al.lucinacions fortes. Diu que prendre tabac és una de les tradicions que s'està perdent, però que ell i la seva família, amb l'ajuda del projecte volen conservar i reactivar dins la comunitat.
Aquest és un tabac medicinal que destapa el nas i el neteja amb profunditat. Diuen.
Quan arriben en Bolivar i la resta de la família per esmorzar, li demanem que ens faci cinc cèntims del Tsantsa, o antic ritual de reducció de caps.
Després d'una passejada en canoa, un dinar típic, l'ayampaco i canya dolça, fem un bany de fang, que tradicionalment fan servir per baixar la febre, per mal de ronyons, etc. I després ens despedim per continuar el nostre viatge cap a Baños.
Vi ankom til Macas ved en ti tiden, men jeg var helt kvæstet efter en elendig tur i en bus med for lidt ben plads. Vi fandt et hostel og fik indhentet det forsømte. Efter et par timer gik vi ud for at støve nogle Shuarer op. Vi prøvede at finde steder hvor de arrangerede ture ud i junglen, men det vidste sig at Macas er en meget lidt turistet by, så det tog noget tid at finde noget. Vi fandt dog et enkelt bureau hvor vi fik arrangeret en tur til dagen efter.
Tidligt næste dag tog vi en pickup langt ud i junglen. Vi kom til en lille by og mødtes med vores guide, som trekkede med os det sidste stykke ud i junglen. Vi ankom til to små huse og sagde goddag til den familie som vi skulle bo hos (vores guide var en fætter til familien, så det hele var meget lokalt) vi gik en lille tur på et par timer og hørte om de forskellige planter og træer og deres forskelle medicinske egenskaber. Vi fik noget frokost og sejlede en lille tur i kanoer. Resten af eftermiddagen slappede vi af og ved aften tid hørte vi historier om Shuarerne og junglen (Shuarerne har været en af de mest frygtet stammer i sydamerika pga deres voldsomhed. Shuarerne er også kendt for at dræbe deres fjender og lave skrumpe-hoveder af dem. Det er dog en tradition der ikke længere bliver praktiseret (der har kun været nogle enkle tilfælde inden for de sidst ti år)) Vi gik i seng, letter skræmte og sov en halvdårlig søvn. Det skyldtes dog også et utæt myggenet, så vi vågnede med stik over det hele (135 på mine ben og 85 på mine arme)
Om morgenen, efter at have fået en god kop stærk kaffe, tog vi en lang tur op ad floden med kano. Det var en fantastisk smuk tur, da floden slyngede sig gennem tæt jungle og bjerge. Vi tog tilbage til hytterne igen og fik noget frokost. Indbagt fisk med palmehjerter i bananblade! Super lækkert. Efter det lærte vi at skyde med pusterør og efter det, et langt mudderbad, efterfulgt af en god skyller i floden (mudderet var helt fint ler som åbenbart er det samme som man betale i dyre domme for på spa ressorts) Vi tog tilbage til Macas ved en seks tiden og fik lidt at spise inden vi tog til Banos.
Les cabanyes on ens allotjem
Vores lejer
Una de les meravelles de la selva
Enara med en funky plante
El Matapalos
Og Enara inden i det der har været et træ mellem to lianer
Un arbre que concedeix desitjos
Og mig der prøver at klatre gennem en vandre palme. Det skulle give held!
Repel.lent de mosquits natural. El rastre de termites!
Naturlig mygge spray. Teramitterne afgiver et stof som myggene ikke kan lide
La Bodoquera, amb què es caçaven animals.
Mesterskytten i aktion med pusterør
Una de les nenes d'en Bolívar, la Belén que va quedar ben inspirada amb els dibuixos de l'Andreas.
Enara sidder og hygger med Belén som havde lånt min skitsebog
Passeig amb canoa. Quin paisatge!
Udsigten fra kanoen
Bany de fang
Vores mudderscrub
Cap a remullar-nos com a últim pas del tractament.
På vej ud i floden for at blive vasket
No comments:
Post a Comment